Unge søger job

Vi er sammen om at få de unge i arbejde - vi er sammen om at øge væksten i Gribskov

Ved møderne i håndværkernetværket, industrinetværket og møder med detailhandelen, mærkede vi en stor opbakning om projektet med at skabe arbejdspladser for vores egne unge. Et projekt Gribskov Erhvervscenter kører i tæt samarbejde med Jobcenter Gribskov. I fællesskab og ved godt samarbejde, har vi fået en række unge i job eller uddannelse.  

Kontakt: klaus@gribskoverhvervscenter.dk - tlf.: 4018 6096

Læs med her og se om din næste medarbejder skulle være at finde i listen...


Unge i arbejde - har du plads til én?

Så kommer foråret og der bliver gang i den igen. Lad os sammen arbejde på at få flere unge i arbejde, det er fremtidens kvalificerede arbejdskraft.

Elektrikerlærling

Det er da utroligt vi ikke kan finde en læreplads til Samuel. Lad os få ham uddannet, så vi har kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Ring til Klaus på 4018 6096 hvis du har et tip om virksomheder, der søger elektrikerlærling. 
Ung 26årig søger straks læreplads som elektriker. Den unge mand har prøvet flere fag som maler og tømrer, men drømmen er at blive elektriker. Du får en ung mand med stor håndværkserfaring. Den unge mand er ligeledes berettiget til tilskud som voksenlærling. 

VVS Lærling og Arbejdsmand

23årig ung mand har besluttet sig for at finde en læreplads indenfor VVS. Han søger ind på grundforløbet, men vil så utroligt gerne arbejde som arbejdsmand indtil da. Gerne i et VVS firma, hvor han så kan få chancen for at komme i lære. Han har en del erfaring fra byggepladser herunder belægningsopgaver, rørlægning og arbejde med maskiner fra job som arbejdsmand hos entreprenører. Vores unge mand er optaget på VVS grunduddannelsen og starter der i august 2017.

Kontorelev - fantastisk chance for at få en kontorelev med bred faglig baggrund. Se lige CV fra Anastatsiya Holm

"Jeg er uddannet som serviceøkonom og har en Bachelor Grad i International Hospitality Management. Jeg har desuden afsluttet HGV på Niels Brock, som giver adgang til kontoruddannelsen. Jeg søger stilling som kontorelev, med henblik på at bygge videre på mine kompetencer og erhvervserfaring. Jeg vil gerne arbejde i en international virksomhed inden for de følgende områder: shipping og spedition, logistik, administration og økonomi. Som voksenelev er jeg berettiget til et tilskud på 40kr. i timen i hele uddannelsesperioden." Se hele mit CV her.

Kan du bruge en i delejob? 

Vareopfylder, rengøring, stuepige, butiksassistent eller andet.
48-årig ufaglært kvinde søger omgående job som rengøring, butiksassistent, stuepige, vareopfylder eller kombinationer heraf. Har du ikke en fuldtidsstilling vil Anette gerne arbejde deltid og gerne hos flere firmaer så hun når mindst 40 timer ugentlig. Der må da være brug for en ihærdig 48-årig, der så gerne vil.

Ring eller skriv til Job Klaus på klaus@gribskoverhvervscenter.dk eller  40186096

Det er job-og erhvervskonsulent Klaus Sørensen, der i et samarbejde med Jobcenter Gribskov hjælper unge i arbejde eller uddannelse.

Kontakt Klaus på klaus@gribskoverhvervscenter.dk eller 4018 6096