Referencer og anbefalinger

Gribskov Erhvervscenter har mange samarbejdspartnere og en bred berøringsflade med både iværksættere og virksomheder i Gribskov Kommune. Vi har formået at yde relevant support og rådgivning i flere konkrete sammenhænge. Erhvervscentret arbejder målrettet for at tiltrække virksomheder og investeringer. Vi byder også nye virksomheder velkommen og hjælper dem med at skabe vækst og job.

Vi har her samlet noget af den respons vi har fået på vores ydelser og assistance.

Jeg/vi vil gerne have lov at sige mange tak til Mette Ehlers Mikkelsen samt Gribskov Erhvervscenter,  - I gør en kæmpe indsats for de erhversdrivende. Hele tiden kommer der nye medlemmer til, og der bliver holdt møder hvor vi kan hilse på hinanden og udveksle ideer. Dette er til stor gavn for alle. Tusind tak. De bedste hilsner Bodil og Tom Spanske Fristelser Dronningmølle

 

Stor ros til Erhverv Gribskov og Grivbskov Erhverscenter!!! Jeg oplever at vi med Erhverv Grivskov har fået et fælles talerør, et organ der kan udbasunere hvor meget gang der er i den her i området. Budskaberne om nye initiativer, ildsjæle iværksættere og samarbejder kommer i en lind strøm. Energien er smittende. Tak for det fra Beringgaard Bed & Breakfast

 

'I skal have stor tak for, at I viste mig tillid og bragte mig sammen med Peter. Peter og jeg har haft og har et rigtig godt og behageligt samarbejde. Peter har rigtig mange kvaliteter og et udpræget iværksættergen og her sparrer vi mange ting, der dukker op i CoolBox regi. Vi har fået tilsagn om tilførsel af yderligere kapital og vi stifter et salgsselskab, CoolBox A/S, der bliver det udadvendte selskab, hvor det gamle CollBox ApS bliver omdannet til CoolBox Development ApS, hvor alle immaterielle rettigheder ligger
Samtidig foregår der mange ting i forbindelse med salg- og marketingaktiviterer ....'  Pauli Andersen, ProConsult

 

 

Dansk Lydisolering

Bertel gør alt rigtigt. ;-) Han har været tømrermester i Nordjylland. Nu er han flyttet til Gribskov – helt op ad skoven, for her er godt at bo, når man nyder naturen og går på jagt med hunden. Kort tid efter han ankom kontaktede han Gribskov Erhvervscenter og meldte sig ind i ErhvervGribskov. Hans koncept for lydisolering kan skaleres, så vi har anbefalet ham ErhvervGribskovs kommende håndværksnetværk, 2 arkitektfirmaer (relevante kunder), 3 eksportrådgivere på nærmarkeder, en lokal oversætter, 3 jagtkammerater med erhvervsnetværk, Vild med Dyr i Dronningmølle til hunden og ikke mindst anbefalet ham til 2 (!) andre virksomheder i Nordsjælland, som nu overvejer at bruge ham.

Da det allerede nu ser ud til at blive vækst, så snakker vi om plads i en iværksætterfabrik, hvor vi er ved at prøve at skabe plads til produktion og fælleskab til iværksættere indenfor industri, håndværk og kunsthåndværk.

'Jeg har fået en usædvanlig god modtagelse i Gribskov. Der er ingen tvivl om, at Gribskov prioriterer erhvervslivet, produktionsvirksomheder, industri og håndværkere. Den hjælp jeg har fået fra Mette Ehlers Mikkelsen og Gribskov Erhvervscenter A/S er i særklasse. Hun har forstået virksomheden, aktiveret erhvervsnetværket for mig fra dag 1, sparret om strategien og kommet med kunder, markedsføring, lokaler, leverandører og internationalisering. Med den tilgang skal der nok komme flere virksomheder til Gribskov, og dem der kommer har gode muligheder for at vokse.'

Dansk Lydisolering, Ejer Bertel Bording.
 

 

 Marlene Landsfeldt, Mambeno - madplaner til børnefamilier

"Nærhed" svarer Malene Landsfeldt på spørgsmålet om hvad der er det største plus ved at drive virksomhed i Gribskov. " Jeg har oplevet fantastisk støtte fra Gribskov Erhvervscenter. De har været opsøgende, meget hjælpsomme og kan hjælpe mig med mange forskellige aspekter i at være nyopstartet virksomhed. Deres facon og åbenhed har gjort det meget trygt at starte op og det er fantastisk at have fornemmelsen af, at man altid vil kunne tage kontakt til nogle kompetente mennesker, hvis noget driller."

Malene Landsfeldt, Mambeno - madplaner til børnefamilier

 

WiseCon

“Gribskov Erhvervscenter A/S har aktivt bidraget til at give Wisecon’s markedsføring tyngde og synlighed. Derudover har Erhvervscentret formidlet kontakt til Boeing som potentiel og yderst attraktiv global kunde for Wisecon. Vi regner klart med at udbygge det positive samarbejde i fremtiden”.

WiseCon, Klaus Baagøe-Nielsen, Vice President Sales & Marketing

 

COOLBOX

“Den hjælp og sparring vi har fået fra Erhvervscenter Gribskov har haft afgørende positiv betydning for etablering og udvikling af vores virksomhed COOLBOX. Med Erhvervscentret og dets inkubator er der for første gang en service, der er skræddersyet til de behov, vi har som iværksættere. Det er en god investering Gribskov har foretaget med Erhvervscentret, og jeg håber, at andre kommuner tilbyder noget af samme kvalitet for deres iværksættere”.

COOLBOX, Adm. Direktør Peter Mailand
 
 

Malefirmaet Spenner

"Jeg er blevet budt rigtig godt velkommen i Gribskov af erhvervsforeningen og erhvervscentret som ny erhvervsdrivende, der er flyttet hertil. Jeg fik en ordre ved at være i nyhedsbrevet. Jeg er rigtig glad for præsentationen i ErhvervGribskovs nyhedsbrev, det kom ud kl. 6 fredag morgen, og præcis kl 07.10 blev jeg ringet op af en, der havde læst det og gav mig en ordre." 

Malermaster Mark Spenner, 3.11.2015