Temamøde om Socialøkonomi

Onsdag, maj 3, 2017 - 15:00 to 17:30

Som bl.a håndværker, landbrug eller detailhandlende kan der være forskellige udfordringer i at komme skridtet videre fra f.eks. enkeltmandsvirksomheden og til at nå det marked, der egentlig ligger lige for. Måske skal der bare en deltidsansat til – eller en delejobber? Kan den udfordring måske løses ved at se potentialet i at drive virksomheden som en socialøkonomisk virksomhed? Kan du kombinere din ambition om at øge væksten i forretningen med ønsket om at gøre en forskel for udsatte medborgere?

Socialøkonomiske virksomheder tilbyder anderledes arbejdspladser og ser socialt udsatte som ressourcer, der kan bidrage aktivt til samfundet. 

Ved at tage socialt ansvar, såsom at ansætte folk på deltid eller drive din virksomhed som en socialøkonomisk virksomhed, så bidrager du til at skabe værdi for lokalsamfundet i form af:

  • Styrket medborgerskab og sammenhængskraft 
  • Nye og innovative løsninger på velfærdsproblemer 
  • Job til udsatte
  • Vækst i din egen virksomhed

Gribskov Erhvervscenter A/S og Gribskov kommune arbejder nu målrettet med en række initiativer mod etablering af nye socialøkonomiske virksomheder. Dette sker bl.a. ved at arrangere et eller to temamøder om emnet Socialøkonomi. Dette følges op af et konkret tilbud om et Socialøkonomisk iværksætterforløb med rådgivning og vækstforløb tilrettelagt af Gribskov Erhvervscenters iværksætterrådgiver.

Tilmeld dig Temamødet om Socialøkonomi onsdag d. 3. maj kl. 15-17.30 - send en mail til klaus@gribskoverhvervscenter.dk

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT